Mangler du mål og retning i livet?

  • Genfind gnisten og lysten til livet efter en krise
  • Find dit livsformål og din livsmission
  • Få klarhed omkring din livssituation og værktøjer til at løse den

Spirituel livsvejledning

Jeg kan hjælpe dig med at blive mere afklaret, så du kan træffe de rigtige beslutninger.  En vejledning giver dig et skub i den rigtige retning, og hjælper dig til at overvinde vanskelige situationer.

Måske du genkender nogle af disse situationer:

  • Du føler ikke, at du er vognstyrer i dit eget liv.
  • Du mangler en klar retning for dit liv og føler, at der må være noget bedre til dig i livet.
  • Du er stresset og har brug for indre ro og balance.
livsvejledning
  • Du vil gerne være bedre til at sætte grænser.
  • Dit selvværd trænger til et boost, så du kan realisere dine mål og drømme.
  • Du har svært ved at mærke, hvad der er rigtigt for dig.

Få klarhed til at træffe de rette beslutninger

Jeg er et spejl for din sjæl, og jeg kan guide dig tættere på din sandhed. Målet er altid mere glæde, frihed, ro og lykke.

Min opgave som vejleder er at hjælpe dig til at skabe forløsning, afklaring og bevidsthed i dig.

At skabe bevidsthed om, hvor du befinder dig lige nu, hvilke udfordringer der er i dit liv, og hvordan du mest effektivt kommer om på den anden side af dine udfordringer. Formålet er at leve et mere optimalt liv med livskvalitet og glæde.

Det handler med andre ord om at hjælpe dig fra A til B på den bedste og mest realistiske måde for dig i overensstemmelse med din sjæls behov og læringsprocesser.

Hvad kan du forvente?

Igennem sessionerne hos mig får du nøglen til effektivt at ændre på dine uhensigtsmæssige mønstre, og give dig troen og modet til at nå derhen, hvor du ønsker at være.

Jeg giver dig inspiration, klarhed, praktiske værktøjer og nye perspektiver på dit liv og de beslutninger du står overfor. Inspiration bringer selvindsigt og nye erkendelser ind i dit liv, såfremt du integrerer beskederne og arbejder med dig selv. Denne indsigt vil give dig mod på livet, og du vil føle, at du er kommet tættere på dig selv, så du lever i overensstemmelse med din sjæls dybeste formål.

Kort sagt arbejder jeg med de indre psykologiske og spirituelle dimensioner i dig for derigennem at hjælpe dig hjem til dig selv – til din sjæls inderste kerne.

livsvejledning

Det får du ikke…

Endegyldige svar og forudsigelser. Det er egoets behov. Livet er ikke sort eller hvidt.  Min opgave er ikke at fortælle dig, HVAD der kommer til at ske eller træffe valgene for dig, men min opgave er at skabe den fornødne klarhed og perspektivering, så du selv kan se, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

Sådan foregår en livsvejledning

book-tid til clairvoyance

BOOK EN TID

Skriv til mig for at booke en tid. Jeg ringer dig herefter op, og vi aftaler en tid til din session. Her kan vi også mærke, om kemien er i orden. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

find balance i dit liv

Livsvejledning

Du kommer til mig i mine lyse, rolige lokaler i Lyngby. Jeg ’kigger’ på hvilke blokeringer, der er i dit liv og hjælper dig med at finde ro og balance i dit liv.

optagelse af clairvoyance

Lydoptagelse

Din session bliver optaget og sendt til dig på email som MP3 fil, så du kan høre den igen og igen. Så skal du ikke fokusere på at skrive noter undervejs, men blot være i nuet.

clairvoyance-forloeb

det videre forløb

For nogle er det en længere proces at finde sit livsformål eller få afklaring. Her tilbyder jeg forløb over 5 gange, hvor jeg løbende guider dig og hjælper dig til at nå dine mål.

  • Finder lynhurtigt de områder der skal arbejdes med
    Jasper er meget professionel, han finder lynhurtigt frem til de områder, der skal arbejdes med. Jeg har lært meget af mit forløb og fået redskaber, der hjalp mig - også i min hverdag efterfølgende. Jeg har stor tillid til Jasper og hans måde at arbejde på, hvilket har været vigtigt for mig. Jeg kan trygt anbefale ham til andre.

    Susanne Sahl Bogholderassistent
  • jeg kan altid bruge hans indsigt og guldkorn
    Jasper er en fantastisk dygtig clairvoyant og formidler, og én af de få jeg går til, når jeg har brug for at blive guidet og støttet. Jeg føler mig altid tryg, favnet og set, og jeg kan altid bruge hans indsigt og guldkorn.

    Siska Sommer
  • Jasper er en meget klartseende og sansende clairvoyant og terapeut
    Jeg opfatter Jasper som en meget klartseende og sansende clairvoyant og Terapeut. Med humor, åbenhed og ærlighed evner han, at skabe en tryg ramme i sin behandling. Jasper er god til at mærke hvor blokeringerne er og komme med brugbare løsningsforslag, som også virker på længere sigt.

    Sarah Alexandra Faber Farmaceut
  • Går altid derfra med ro i sjælen
    Under mine sessioner har Jasper formået at få mig helt ind til min indre ro, hvilket ingen andre har formået. Lige meget hvor ked af det, hvor tvivlende eller en hvilken som helst anden sindstilstand, jeg har befundet mig i før konsultation hos Jesper, så er jeg altid gået derfra med ro i sjælen og indre glæde og har følt, at nu kunne hele verden bare komme an.

    Pernille van der Welde Kontorassistent
  • Jeg har aldrig mødt en mere præcis clairvoyant
    Jeg har til tider, i de seneste 32 år, brugt clairvoyante til støtte og vejledning – både for mine virksomheder og for mig privat. I de seneste 3 år, har jeg fået hjælp af Jasper og kan i den grad anbefale ham – jeg har aldrig mødt en mere præcis clairvoyant. Desuden er Jasper varm, rummelig og et meget kærligt menneske. Jeg er ret tilbageholdende med at anbefale behandlere mv., men med Jasper gør jeg nemt en undtagelse – han er bare SÅ dygtig.

    Kerstin Ahlmér Selvstændig
  • Jeg har aldrig følt mig så klart set før
    Kære Jasper Jeg er så småt landet oven på vores meget overvældende session. Jeg vil takke dig så meget og fortælle dig at jeg aldrig har følt mig så klart set før. Du er super dygtig, den bedste jeg har kendskab til. Endnu en gang mange tak.

    Hollie Florra Dalsgård
  • Ett besök hos Jasper må motsvara 10 besök hos en psykolog
    Jasper placerade händelser i mitt liv i ett perspektiv som gav mig en stor aha-upplevelse samt berättade mig ting som jag inte sagt till någon. En så insiktsfull genomgång av mitt förflutna och nuläge ger mig orsak att tro på vad han säger om framtiden. Ett besök hos Jasper må motsvara 10 besök hos en psykolog.

    Heidi Sverige
  • Er nu fuld af ro og tillid til, hvordan jeg skal gribe det an
    Hej Jasper, Tusind tak for dit klarsyn i går eftermiddag, jeg er fuld af ro og tillid til, hvordan jeg skal gribe det an. Det var meget rammende. Du skal bare vide, at du er vildt god at snakke med og til at fornemme. Godt jeg fulgte med i programmerne i TV.

    Hanne Sommer Vejle
  • 5 KÆMPE stjerner!
    Helt igennem fantastisk! Tusinde tak for din tid og dine fantastiske evner! Jeg er utrolig taknemmelig og har været på en bølge af glæde siden vi talte sammen! Jasper er en utrolig dygtig clairvoyant. Han er professionel og man føler sig tryg i hans hænder. 5 KÆMPE stjerner!

    Claudia Rex Danser

Sådan kan jeg hjælpe

Jasper Søgård har hjulpet mere end 10.000 personer fra hele verden med forskellige livsudfordringer.

Han benytter bl.a. intuitiv rådgivning, clairvoyance, kanalisering og healing, når han rådgiver sine klienter.

Den måde jeg bruger clairvoyance på, er ved at stille klart ind på de blokeringer, der forhindrer dig i en bedre livsførelse. Jeg kigger i de sjælelige aspekter og potentialer, der ligger til dig, og hvad der skal til for få kontakt til den dybeste side af dig. Jeg bruger evnerne 100 procent intuitivt, dvs. at jeg ikke har en fast struktur for, hvordan en session skal forløbe, men er i et flow med de energier, der er til stede under sessionen.

Priser, spørgsmål & svar

Hvad koster det?

En livsvejledning varer 50 minutter og koster 1.500,- inkl. moms.

Ønsker du at komme flere gange tilbyder jeg også forløb på 5 gange. Det koster kr. 6.000,- inkl. moms.

jasper-giver-livsvejledning-clairvoyance

De mest almindelige spørgsmål – og svar

Hvad er clairvoyance?

Clairvoyance vil sige at kunne modtage information og beskeder fra det guddommelige, til gavn for menneskers personlige og spirituelle udvikling.

Kan du som clairvoyant se ud i fremtiden?

Det som jeg som clairvoyant kan se er de muligheder, der ligger til dig i fremtiden. Fremtiden er ikke givet på forhånd og du har altid en fri vilje, og dermed ansvaret for hvordan du forvalter dit liv og dermed også din fremtid.

Derfor laver jeg ikke forudsigelser, da det låser energien og fastholder dig i dit nuværende udgangspunkt. Du skriver faktisk selv bogen til dit liv hele tiden, og derfor kan du langt hen ad vejen selv bestemme hvordan dine næste kapitler skal udforme sig. Det jeg kan, at at give dig en vejrudsigt til, hvordan energierne ligger til dig, og hvordan du bedst kommer i balance med dit livsformål og dermed sikrer den bedst mulige fremtid. Men det er i nuet du lægger byggestenene til din fremtid. Derfor er mit fokus på nu’et og på at give dig værktøjer til dit liv her og nu.

Kan du som intuitiv rådgiver tage fejl?

Jeg er jo et menneske, så selvfølgelig kan jeg det. Derfor er det også meget vigtigt, at du selv mærker efter i dig selv, om det jeg siger også ræsonnerer med dine følelser, og om det føles rigtigt i dig.

Du skal ikke blindt følge de beskeder der kommer, men bruge din sunde dømmekraft, tænke tingene igennem og så mærke om du har lyst til at integrere beskederne i dig. Hvis du ikke kan mærke det sande i det, så læg det væk, og måske det på et senere tidspunkt vil give mening for dig.

Er der noget jeg skal tage med eller forberede mig på inden sessionen?

Du må gerne have gjort dig overvejelser omkring hvad du ønsker at få ud af sessionen, hvilke sider af dit liv du ønsker afklaring på. Men ellers vil det være intuitivt i sessionen, hvad der kommer ske. Jeg planlægger aldrig eller stiller ind i dig, før du sidder over for mig. Min erfaring er, at du får mest muligt ud af det, når det er 100 procent intuitivt den tid vi er sammen.

Har du spørgsmål som ikke kommer igennem umiddelbart, vil der være tid til at besvare dem.

Laver du clairvoyance/vejledning over telefonen?

Ja det gør jeg. Du får præcist det samme udbytte ud af det, som hvis vi havde siddet over for hinanden. Jeg har klienter i U.S.A, Japan, Dubai, og Europa, så du kan være helt tryg ved at få det samme ud af det. Tid og rum har ingen betydning, når jeg laver clairvoyance.

Vi kan mødes over skype eller zoom hvis du bor i udlandet.

Hvilke betingelser gælder ved aflysning/afbestilling?

Når du booker din tid, betaler du samtidig for sessionen. Du kan enten betale med Mobile Pay eller til kontonummer. Rettidig aflysning/afbestilling er 48 timer før din session, ellers vil det tælle som for sen afbestilling, og der gives ikke refusion.

Hvilke betingelser gælder der for forløb?

De 5 gange skal bruges inden for 12 måneder fra købsdato og gælder kun 1 person. Forløbet er bindende. Ved aflysning mindre end 48 timer før den aftalte tid faktureres det fulde beløb.

Få indsigt og et liv i balance

Vil du vide mere om en livsvejledning – eller booke en tid? Kontakt Jasper.

Denne side bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter. Læs mere her om brugen af cookies

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk