Vejen til indre frigørelse
– Kursusforløb over 7 aftener med meditation og spirituel fordybelse
I dette forløb lærer du..
- At meditere med hjertet i centrum
- At skabe en hverdag med mere nærvær og energi.
- At sætte sunde grænser med respekt for dig selv og andre
- At styrke din intuition og stå stærkt i dig selv
- At opbygge et selvværd, der ikke er afhængigt af ydre succes
Dit udbytte af kurset
Efter forløbet vil du have en solid og sikker meditationspraksis, som du trygt kan fortsætte – og som rent faktisk virker i en travl hverdag.
Du vil mærke mere livsglæde, selvsikkerhed og klarhed omkring, hvem du dybest set er – og hvilken vej, der er sand for dig.
Du vil opleve, at din intuition er blevet stærkere, og at du i langt højere grad vælger ud fra hjertet – frem for gamle mønstre, tvivl eller overanalysering.
Du vil stå stærkere i dig selv, kunne sætte grænser uden skyld, og ikke lade dig styre af andres forventninger eller behov.
Og måske vigtigst af alt:
Du vil have fundet ny tro på dig selv og dine muligheder – og mod til at handle på det, du længes efter, uden at lade frygt holde dig tilbage.
Du rummer langt mere end du tror
Meditation er omdrejningspunktet for kurset.
Forløbet er skabt til at hjælpe dig med at genfinde ro og balance – midt i en travl hverdag med krav, støj og ydre forventninger.
Gennem guidede meditationer og praktiske øvelser lærer du at berolige sindet, slippe spændinger og finde hjem i dig selv.
Du vil opleve, hvordan en regelmæssig meditationspraksis ikke bare skaber ro – men også vækker ny energi, vitalitet og glæde.
Du får adgang til en dybere forbindelse til din sjæl, dine kerneværdier og det, der virkelig betyder noget.
Når du begynder at leve derfra – indefra – vil du mærke, at dine grænser bliver tydeligere, dine valg bliver klarere, og din retning mere meningsfuld.
Du lærer at lytte til din indre visdom og intuition – ikke som tilfældige mavefornemmelser, men som et dybt og pålideligt kompas.
Dette kursus handler om at huske, hvem du er – og leve med ro, retning og indre frihed.
Indhold på kurset
Skab ro i dit system og få kontakt til din sandhed
Spirituel praksis begynder med ro. Når kroppen falder til ro, og sindet stilner, får du adgang til det sted i dig, hvor ægte klarhed og ærlighed opstår.
På denne første aften arbejder vi med at skabe tryg forankring i kroppen og stilhed i sindet – så du kan begynde at lytte til det, der virkelig er sandt for dig. Du får øje på, hvordan du måske tilpasser dig omgivelserne, og hvordan du i stedet kan leve og udtrykke dig mere ærligt, autentisk og modigt.
Vi taler om integritet i praksis – og hvordan du kan begynde at stå stærkere i dig selv, uden at det bliver hårdt eller konfronterende.
Styrk din intuition og kontakt til højere bevidsthed
Intuition er ikke bare en følelse – det er en form for klar sansning, der opstår, når vi forbinder os til en dybere dimension i os selv.
På denne aften dykker vi ned i bevidsthedens natur og ser på, hvordan den påvirker vores måde at leve, vælge og forstå os selv på.
Du lærer om de tre niveauer af bevidsthed – underbevidsthed, bevidsthed og superbevidsthed – og hvordan du kan begynde at leve mere fra det højeste niveau: et sted af ro, klarhed, glæde og dyb kontakt.
Vi arbejder med meditation og refleksion, der åbner adgangen til din indre visdom – så du kan mærke forskel på støj og sandhed, og begynde at navigere livet indefra med større lethed og styrke.
Det åbne hjerte – Selvkærlighed, grænser og nærvær
Kærlighed handler ikke kun om relationer til andre – det begynder med måden, du møder dig selv på.
Denne aften handler om at styrke forbindelsen til dit hjerte, så du kan leve med større ægthed, nærvær og integritet.
Du lærer, hvordan du åbner hjertet – uden at miste dig selv. Vi undersøger, hvad selvkærlighed egentlig er, og hvordan du kan stå ved dine værdier og sætte sunde grænser med blid styrke.
Når hjertet er åbent og forbundet til bevidsthed, bliver dine valg mere klare, og relationerne mere ærlige.
Gennem hjertebaserede meditationer og refleksion får du adgang til kærlighedens essens – ikke som et ideal, men som en kraft, du allerede bærer i dig.
Skelneevne- Fra frygt til tillid
Denne aften går vi dybere med intuitionen – og du lærer, hvordan du skelner mellem ægte indre vished og de reaktioner, der kommer fra frygt, usikkerhed eller gamle mønstre.
Frygt har mange ansigter: tvivl, overansvar, kontrol, pleaser-adfærd eller overdreven forsigtighed.
Ofte forveksles frygtens stemme med intuition – fordi den føles stærk og insisterende. Men frygt bringer os væk fra vores sjæls sandhed og får os til at vælge med forsigtighed i stedet for med frihed og tillid.
Når vi træffer beslutninger på frygtens præmisser, føles de måske kortvarigt trygge – men de vil sjældent være sande. Og konsekvenserne melder sig hurtigt. Frygt kan ofte forklæde sig som vished, men vil altid føre os væk fra det, vi dybt set længes efter.
Vi arbejder på denne aften med at afsløre frygtens stemme – og styrke din kontakt til den ro og klarhed, der kendetegner sjælsbaseret intuition.
Så du kan begynde at navigere med tillid til det, du mærker – og træffe beslutninger, der stemmer overens med det liv, du ønsker at leve.
Magnetisme – Rigdom på alle planer
Hvordan skaber du et liv i overensstemmelse med din sjæl?
Manifestation handler ikke kun om at “tiltrække flere ting” for nydelse og velbehag.
Det handler om at leve i overensstemmelse med det, du dybest set er – og at skabe et liv, der vibrerer med din sjæls længsler og formål. Denne aften dykker vi ned i sand magnetisme: en tilstand, hvor du bliver det, du ønsker at tiltrække. Når du er i alignment med din indre sandhed, begynder det ydre liv at følge med.
Du vil lære at skelne mellem egoets begær og sjælens intention – og forstå hvordan din vilje, dine valg og din energi kan bruges bevidst i en skabende retning.
Vi arbejder med både feminine, maskuline og spirituelle principper for manifestion – og du får redskaber til at bruge din energi med klarhed og formål, så du tiltrækker det, der nærer dig på dybere planer: kærlighed, frihed, retning og virkeliggørelse.
Indre frigørelse – Tilgivelse, accept og fred
Denn aften arbejder vi med det, der binder din energi – og hvordan du kan give slip.
Når vi holder fast i gamle historier, skuffelser eller skyld, begrænser det vores kontakt til den fred og frihed, der allerede bor i os.
Frigørelse handler ikke om at glemme – men om at forstå, acceptere og forløse med bevidsthed.
Du lærer at møde dig selv og din historie med større rummelighed og selvomsorg – og du får praksisser til at give slip på det, der ikke længere tjener dig.
Her introduceres også princippet om Santosha – en spirituel tilfredshed, der ikke handler om passivitet, men om nærvær og tillid til den vej, du er på.
Du vil mærke, hvordan ro og fred ikke er noget, du skal opnå – men noget, der opstår, når modstanden opløses.
Spirituel livsførelse – Din sjæls retning i praksis
På denne sidste kursusaften samler vi trådene og ser på, hvordan du integrerer det spirituelle i dit almindelige liv – uden at give køb på hverken job, familie eller dine drømme.
Spirituel livsførelse handler ikke om at trække sig tilbage fra verden – men om at leve i den med en dybere bevidsthed, klarhed og kærlighed.
Du lærer at balancere spiritualitet og materialisme:
at forblive centreret i dig selv – også midt i hverdagen, relationer og ambitioner.
Vi arbejder med, hvordan du følger din sjæls retning i praksis:
Hvordan du tager bevidste valg, lytter til din indre stemme og holder dig forbundet til det, der er vigtigt – så livet ikke bare leves, men opleves dybere.
Denne dag bliver både et spejl og et afsæt:
Hvad tager du med dig?
Hvad er din næste bevægelse?
Du går herfra med fornyet energi, indre ro og en levende praksis, der kan støtte dig i det liv, du ønsker at skabe.
Fællesskab og støtte undervejs
Når du deltager i kurset, får du adgang til en lukket Facebook-gruppe kun for deltagerne. Her deler jeg supplerende inspiration i form af videoer, refleksioner og guidede øvelser, som støtter dig mellem kursusdagene.
Du bliver en del af et trygt fællesskab, hvor du kan stille spørgsmål, dele indsigter og spejle dig i andre på samme rejse.
Derudover får du adgang til 2 live gruppe-sessions med Q&A, efter kurset er afsluttet – så du fortsat kan blive støttet i at integrere det, du har lært, i dit liv.
Spirituel udvikling bliver stærkere, når vi går vejen sammen.

Vejen til indre frigørelse – Det praktiske
- Datoer for kurset: 10.09, 24.09, 08.10, 22.10, 05.11, 19.11, 03.12
- Klokken 1730-20
- Adressen er: KBH Terapeuterne. Holbergsgade 26.1. 1057 K
- Der er max 10 deltagere på et hold.

- Der bliver serveret kaffe, te samt snacks.
- Undervisningen foregår i en tryg og afslappet energi.
- EARLY BIRD: 3.200,- (Gælder til 31.07)
- Normalpris: 3.600,-
Om mig
Jasper Søgård
Jeg er uddannet meditationslærer og har over 25 års erfaring med meditation, selvudvikling og spirituel praksis.
- Min tilgang er nærværende, empatisk og uhøjtidelig – med plads til både dybde og humor.
- Jeg har gennem årene hjulpet mere end 12.500 mennesker fra hele verden med at finde klarhed, ro og retning i deres liv.
- Min undervisning er funderet i klassisk visdom fra Østen, bl.a. tibetansk buddhisme og yogatraditionen fra Indien, kombineret med moderne spirituel psykologi, kanalisering og intuitiv indsigt.