Spirituelt mentor forløb

Udfold dit sande potentiale

  • Er du klar til at komme videre i dit liv?
  • Er du klar til at slippe alt det der ikke virker for dig?
  • Ønsker du en dybere forbindelse til dig selv?
  • Længes du efter mere indre ro og glæde?
  • Vil du gerne styrke din intuition og træffe bedre valg?

Udfold dit potentiale og find din sande vej i livet.

Du vil gennem et spirituelt mentor forløb få hjælp til at finde din sande livsvej. Du vil få støtte til at blive bevidst om, hvem du virkelig er, og hvad dit livsformål er. Gennem forløbet vil du modtage værktøjer, der hjælper dig med at skabe den nødvendige transformation, så du i dit eget tempo kan foretage de ændringer, der er nødvendige for at tage dit liv til et bedre sted.

Dette forløb er resultatet af over 20 års erfaring med klientarbejde og undervisning inden for det spirituelle felt. Jeg anvender clairvoyance, kanalisering og intuition som centrale værktøjer i sessionerne.

Typisk kommer klienter til mig, fordi de føler, at de ikke udlever deres fulde potentiale. De er utilfredse og har en fornemmelse af, at der må være mere for dem i livet. De mærker en længsel efter noget dybere, som de intuitivt ved vil bringe mere glæde, men de er usikre på, hvordan de skal nå derhen.

Det kan også være, at de ønsker at udvikle og løfte deres spirituelle bevidsthed for at opleve mere ro, glæde og mening i livet. Fælles for dem er, at de er spirituelt nysgerrige og søger en dybere mening med tilværelsen.

Clairvoyance og kanalisering

Jeg bruger clairvoyance til at tune ind på din sjæl og hjælpe dig med at finde din sande vej i livet. Via kanalisering guider og vejleder jeg dig, så du selv kan få øje på det potentiale, jeg ser i dig, og hvordan du bedst muligt kan overvinde dine begrænsninger. Jeg har udført over 10.000 traditionelle clairvoyancer og bruger dette som et vigtigt værktøj i det spirituelle mentor forløb. Desuden har jeg undervist og fungeret som censor på forskellige clairvoyanceskoler.

Tidsløs visdom og psykologiske værktøjer

Som en del af et spirituelt mentor forløb vil du lære om de spirituelle principper, der kan give dig øget livsglæde, tilfredshed, succes og harmoni på alle niveauer. Jeg er trænet i østens traditioner og trækker på min omfattende viden fra 25 års indgående studier af tidløs visdom.

Derudover anvender jeg praktiske psykologiske og terapeutiske værktøjer til at hjælpe dig med at forløse og frigøre negative mønstre, både kognitivt og sjæleligt. Jeg er trænet i alle de 7 psykologiske hovedretninger og integrerer dem intuitivt i mit arbejde.

Healing og energiarbejde

Gennem dit forløb vil healing og energiarbejde være en central del af din proces. Du vil få hjælp til at løfte dit energiniveau og øge din bevidsthed. Healing kan foregå på en briks, som fjernhealing, eller gennem forskellige selvhealingsteknikker, som jeg vil lære dig undervejs.

Meditation

Som en vigtig del af et spirituelt mentor forløb vil jeg lære dig at meditere. Meditation er den mest effektive måde at finde hjem til din sjæls natur på, og derfor er det vigtigt at mestre denne praksis. Du vil lære forskellige meditationsteknikker, og du vil få adgang til forskellige guidede meditationer, som jeg har udarbejdet, så du kan øve dig hjemme og fortsætte med meditation, når forløbet er slut.

 Dit udbytte efter dit forløb..

  • Bedre kontakt til din essens/sjæl
  • Klarhed på dit potentiale
  • Bedre intuition til at træffe bedre valg
  • Have indre ro i en travl hverdag
  • Opleve mere livsglæde og mening
  • Mere nærvær
  • Bedre fokus og koncentrationsevne
  • Kunne stå stærkt i dig selv
  • Slippe frygt og leve med mere tillid
  • Have mere selvtillid og selvværd

Nøglen til frigørelse

Nøglen til et glædesfyldt liv ligger først og fremmest i at være sand over for sig selv og vælge med hjertet.

Gennem et spirituelt mentor forløb vil du få nøglen til at leve et liv, der er i tråd med din sjæls inderste ønsker. Du vil opnå ny indsigt i, hvem du er, hvad dit potentiale er, og hvad din sjæls kald i livet er.

Sådan foregår det

book-tid til clairvoyance

Introsamtale

Du skriver til mig via kontaktsiden og vi aftaler vores første samtale,  hvor vi afdækker dine ønsker og mål og om vi skal indlede samarbejde.

Spirituelt mentor forløb

Du får hjælp til dine udfordringer, både i forhold til at privatliv og arbejdsliv. Forløbet er designet sådan, at der er tid til fordybelse og fordøjelse.

optagelse af clairvoyance

Lydoptagelse

Jeg optager alle sessionerne og sender dig efterfølgende lydoptagelserne. På den måde kan du genhøre vores samtaler og behøver ikke at skrive noter undervejs.

clairvoyance-forloeb

Struktur

Du kan vælge mellem 2 slags forløb: Guldpakken og flexpakken, afhængigt af dine ønsker, mål og behov.

  • Jeg går altid oplyst, inspireret og fredfyldt fra en session.
    Jasper formidler kærligt, respektfuldt og med en god portion humor, hvilket altid gør en session tryg, inspirerende og levende. Samlet bidrager dette til at gøre hans forløb til noget helt unikt. Jeg går altid oplyst, inspireret og fredfyldt fra en session. Et forløb hos Jasper igangsætter i den grad en udviklingsproces- også på sjælsplan. Jeg kan på det varmeste anbefale Jasper.

    Christina, selvstændig
  • 5 KÆMPE stjerner!
    Helt igennem fantastisk! Tusinde tak for din tid og dine fantastiske evner! Jeg er utrolig taknemmelig og har været på en bølge af glæde siden vi talte sammen! Jasper er en utrolig dygtig clairvoyant. Han er professionel og man føler sig tryg i hans hænder. 5 KÆMPE stjerner!

    Claudia Rex Danser
  • Jeg har aldrig mødt en mere præcis clairvoyant
    Jeg har til tider, i de seneste 32 år, brugt clairvoyante til støtte og vejledning – både for mine virksomheder og for mig privat. I de seneste 3 år, har jeg fået hjælp af Jasper og kan i den grad anbefale ham – jeg har aldrig mødt en mere præcis clairvoyant. Desuden er Jasper varm, rummelig og et meget kærligt menneske. Jeg er ret tilbageholdende med at anbefale rådgivere men med Jasper gør jeg nemt en undtagelse – han er bare SÅ dygtig.

    Kerstin Ahlmér Selvstændig
  •  5 KÆMPE stjerner
    Jeg slutter hver samtale fyld op af håb ,inspiration og med et åbent hjerte .. Jasper er på tros af sine højtudviklet spirituelle evner helt nede på jorden og fyldt af humor.. Så på tros af det ikke er afsluttet forløbet endnu giver jeg lige 5 KÆMPE stjerner - da man ikke kan give mere .. Kæmpe anbefaling herfra .

    Maya, Selvstændig
  • Det er alle pengene værd
    Jeg er evigt taknemmelig og må indrømme at når Jasper på den måde, han mestrer til fulde, stiller kærligt og knivskarpt ind, formulerer det han nu skal sige og “tager mig i hånden” på min rejse i min egen udviklings proces, ja så gør han altså noget, som ingen anden psykolog, terapeut mm. har kunnet gøre før.Det er alle pengene værd.  

    Nanna, lærer. 37 år
  • Jeg er kommet videre med raketfart..
    Fuld valuta for pengene!! Jeg har gennemgået et mentor forløb hos Jasper. Hans skarpe klarsyn ramte plet på samtlige kerne(forhindrings)punkter og jeg er kommet videre med raketfart... Varmeste anbefalinger herfra

    Ole Håndsbæk Underviser

Mød Jasper Søgård

Jasper Søgård har hjulpet mere end 12.500 mennesker verden over med at navigere gennem deres spørgsmål og udfordringer – både i deres privatliv og karriere. Med en jordnær tilgang til det spirituelle, er hans primære mission at guide dig hjem til dig selv, så du kan leve med indre ro, frihed, styrke, succes og glæde.

Som spirituel vejleder kombinerer Jasper sine clairvoyante evner med dyb spirituel indsigt, hvilket gør hans samtaler både levende og nærværende. Han er kendt for hurtigt at kunne identificere kerneproblemerne, hvilket gør, at han langt hurtigere end traditionelle rådgivere, terapeuter og coaches kan guide dig og stille de spørgsmål, der trænger helt ind til sjælen og fremmer øget bevidsthed og transformation.

Han er spirituelt trænet fra østens traditioner og er bl.a. uddannet meditiationslærer fra Paramhansa Yoganandas system.

Jeg tilbyder 2 slags forløb:

Guldpakken er for dig, der er klar til at tage dit liv til det næste niveau med en struktureret og dybdegående tilgang, og hvor du har mig ved din side under hele forløbet.

Flexpakken er for dig, der ønsker frihed til at vælge, hvornår og hvordan du arbejder på din personlige udvikling, uden langvarig forpligtelse.

Guldpakken ( 4 måneder)

  • 1 x Spirituel Vejledning: En indledende session der giver retning og selvindsigt på din livsvej.
  • 6 x mentor Sessioner á 60 min: Regelmæssige dybdegående sessioner, der hjælper dig med at skabe transformation.
  • 1 x Klippekort af 6 x 10 min: Hurtig rådgivning ved akutte situationer eller spørgsmål mellem sessionerne.
  • 6 x Mail Coaching: Løbende check-ins og opfølgning på aftaler
  • 40 min Opfølgende Samtale: Online samtale ca. 2 måneder efter forløbet for at sikre, at du er på rette vej.
  • Meditationskursus: “Kom godt i gang med meditation”
  • Fyldestgørende Spørgeskema: Til afklaring af mål og ønsker ved opstart.

Pris: 12.000,-kr ex.moms ( 15.000,- kr inkl.moms)

( Mulighed for ratebetaling)

Flexpakken

  • 1 x Spirituel Vejledning á 60 min: En indledende session for at skabe retning og selvindsigt på din livsvej.
  • Individuelle Sessioner: Book sessioner á 60 min efter behov.
  • Fleksibel Rådgivning: Mulighed for at tilkøbe ekstra mail coaching eller korte check-in samtaler, når det passer dig.
  • Mulighed for opfølgning: Tilføj en opfølgende samtale eller meditationstræning, når du føler behov for det.

Priser: 60 min. 1.600,- ( inklusiv moms)

Eller lad os sammen skabe dit forløb. 

0